Herunder kan du se aktuelle begivenheder og workshops hos YogaSussi.dk
Egenomsorg - Selvkærlighed
Varighed 2,5 time | Pris pr. person: 300 kr.
Her inviteres du til en særlig saunagus ceremoni i YogaOasen – et kærligt og trygt rum under nymånens og fuldmånens energi.
Vi starter i yogasalen med guidet meditation, hvor du får lov at lande i stilhed og mærke kroppen med nærvær. Her skaber vi et trygt fundament for resten af aftenen, så du kan sænke tempoet og åbne for det, der ønsker at mærkes, balanceres og måske forløses.
Herefter inviteres du ind i et varmt, ceremonielt saunarum, hvor varme, æteriske olier, musik og guidning støtter dig i at lande i dyb ro, indre balance og afslapning – og i en kærlig kontakt til din sjæls puls. Her skal du ikke præstere, men blot mærke, sanse og være, mens du giver plads til det, der ønsker at folde sig ud.
Vi tager på en indre rejse ind i energicentrene (chakraerne) med særligt fokus på den aktuelle måne og den særlige energi.
Du guides gennem tre runder aromagus med nærværende pauser imellem, hvor kolde brus vækker kroppen og sanserne. Mellem runderne inviteres du til at lande barfodet i haven, hvor der er tændt et lille bål, trække vejret dybt og nyde forfriskninger og sunde snacks.
Vi afslutter i yogasalen i ro og nærvær, så du kan lande blidt, inden du vender tilbage til hverdagen med ro i sindet og taknemmelighed i hjertet.
Flere datoer er lige på trapperne.
Ønsker du et privat arrangement, ceremonie, lydbad eller yogaevent, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Varighed 2,5 timer - 300 kr. pr. person
Her inviteres du til en helt særlig saunagus ceremoni i YogaOasen. Vi starter med at lande blidt i yogasalen, hvor jeg guider dig ind i ro og nærvær. Du bliver inviteret til at mærke din 3. puls – livets puls, også kaldet sjælens puls. Her får du mulighed for at finde ind til et stille sted i dig selv, støttet af dit livgivende åndedræt – dér, hvor tiden står stille, og du kan mærke dit hjerte slå.
De tre aromaterapeutiske gusrunder med velduftende æteriske olier er meget mere end fysisk velvære – de åbner for sanselighed, ro og fordybelse. I dette trygge rum har du mulighed for at udforske dybere lag i dig selv: mærke og fornemme kroppen indefra og måske give slip på spændinger og blokeringer, uanset om de er fysiske, mentale eller følelsesmæssige.
Jeg guider dig gennem åndedrætsøvelser og en energetisk rejse med fokus på elementerne og energien, som bevæger sig gennem chakraerne. Under udebruserens stråler får du et forfriskende kuldechok, der booster kroppen med endorfiner og øger din kropsbevidsthed – et adrenalinsus med en dyb følelse af vitalitet og velvære.
I pauserne indbyder sansehaven til grounding og dyb jordforbindelse. Der serveres forfriskninger og sunde snacks.
For nogle bliver det en stund af ren fysisk velvære, for andre en dybere terapeutisk proces. Uanset hvad, er det din oplevelse, og den er helt, som den skal være.
Herfra kan du vende tilbage til hverdagen med en dyb følelse af afslapning, fornyet energi, løftet humør og en intens følelse af velvære.

Varighed 3 timer - 400 kr. pr. person
Træd ind i den hyggelige Yogaoase og nyd en skøn og velfortjent selvforkælelsesoplevelse.
Vi starter med en yogapraksis, der kan variere fra begivenhed til begivenhed - alt efter tema, årstid og deltagerne. Uanset format bliver du nænsomt guidet med plads til individuelle behov, så du kan slippe spændinger - fysiske, mentale, følelsesmæssige og energetiske, og lande trygt i kroppen.
I saunaen skabes et rum for indre ro og fordybelse gennem duftende æteriske olier, beroligende musik, guidet vejrtrækning og meditation. Fornemmelsen af velvære intensiveres, når du mærker kulden og udfordrer kroppen i det kolde vand. Et forfriskende adrenalinsus vil strømme igennem dit indre, øge din kropsbevidsthed, vække dine sanse og efterlade dig i en skøn følelse af velvære. I alt tre runder aromagus med kuldedyp indimellem.
I pauserne serveres forfriskninger og sunde snacks, og du kan søge grounding og jordforbindelse i den skønne sansehave.

Aromaterapi-Vejrtrækning-Meditation
Når du træder ind i YogaOasen til saunagus, handler det om at være fuldt til stede i nuet. Dennne velværeperle er skabt med kærlighed og med omtanke for at fremme din sundhed. Min mission er at skabe et trygt og kærligt rum i fredfyldte omgivelser, hvor du kan finde indre ro, balance og styrke til at opnå større velvære og livskvalitet.
Den hyggelige sauna, med plads til kun 6 personer, danner rammen for en intim og nærværende oplevelse, hvor varme, æteriske olier og guidet fordybelse smelter sammen. Her får du mulighed for at give slip på spændinger, rense krop og sind og genoplade både fysisk og mentalt i en tryg og afslappende atmosfære.
Listen over de sundhedsfremmende fordele ved den varme sauna, aromaterapien og det kolde vand er lang:
Udskillelse af affaldsstoffer og toksiner
Jeg tilbyder skræddersyede saunagus-oplevelser, f.eks kombineret med yoga eller ceremoniel kakao, for en endnu dybere sanselig oplevelse.
Gæsterne siger:
"Det er jo ikke en almindelig saunagus, det er ren terapi"
"Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så afslappet"
"Man bliver helt afhængig af det her"
Private arrangementer - Skriv besked
Flere datoer er lige på trapperne.
Ønsker du et privat arrangement, ceremonie, lydbad eller yogaevent, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Meditation - Kom hjem i dig selv
Varighed 1,5 time | Pris pr. person: 200 kr.
Vi byder velkommen til Inner Peace med Lydbad, meditation og healing.
Et roligt, nærværende og kærligt rum, hvor du kan lande, finde indre ro og bare være.
Du bliver guidet ind i en blid meditation, hvor kroppen får lov til at give slip, og sindet falder til ro.
Herefter inviteres du til at ligge ned og modtage et dybt afslappende lydbad, hvor vibrationer fra klangskåle, gong og instrumenter arbejder i kroppen. Duftene i rummet understøtter oplevelsen og hjælper dig endnu dybere ind i nærvær og sansning.
Undervejs tilbydes blid healing, hvis du ønsker det. Du kan altid fravælge berøring og blot være i din egen oplevelse.
Vi afslutter roligt med en guidet opvågning, hvor du får tid til at lande blidt og vende tilbage – med ro i kroppen og klarhed i sindet.
Kom i afslappet tøj, varme sokker. Medbring evt. din egen hovedpude og yndlingstæppe.
Sussi & Razz
Med kærlig healing
Varighed 2 timer | Pris pr. person: 300 kr.
Træd ind i et hjertevarmt rum af ro, nærvær og kærlig energi.
Vi samles omkring den hjerteåbnende, ceremonielle cacao, lydens blide vibrationer og healingens energi. En aften til at finde ro, synke dybt ind i dig selv og bare være.
Vi starter med at forbinde os til det livgivende åndedræt, så vi kan lande i rummet, i nuet, i kroppen og i hjertet.
Derefter drikker vi ceremoniel cacao, en kærlig plante, der støtter dig i at åbne hjertet og mærke dig selv med klarhed, blødhed og nærvær.
Herefter glider vi ind i Louises dybt afslappende lydbad med gong og klangskåle, hvor vibrationerne inviterer til balance i krop, sind og sjæl.
Under lydbadet vil Sussi med sine varme hænder give blid healing, så du kan modtage præcis det, du har brug for.
Vi glæder os til at dele denne stund med dig – et rum af ro, varme og hjerteenergi.
Louise & Sussi

Flere datoer er lige på trapperne.
Ønsker du et privat arrangement, ceremonie, lydbad eller yogaevent, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Flere datoer er lige på trapperne.
Ønsker du et privat arrangement, ceremonie, lydbad eller yogaevent, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Berøring med nærvær
Varighed 6 timer | Pris pr. person: 750 kr. inkl. frokost
I denne workshop får du en unik mulighed for at dykke ned i den særlige kombination af massage, kranio-sakral terapi og healing, som jeg selv arbejder med til daglig.
Jeg guider dig trygt i, hvordan dine hænder kan være med til at skabe ro i nervesystemet, løsne spændinger og invitere kroppen ind i mere nærvær.
Du lærer bl.a.:
Enkle massage greb til skuldre, nakke og ryg
Kranio-Sakral tryk og hold, der beroliger krop og sind
Åndedræts- og grounding teknikker som støtter nærværet
En lille “mini-session” (15-20 min.), du kan bruge derhjemme
Workshoppen foregår i et hjertevarmt og trygt rum med plads til ro, fordybelse og nærvær. Du kan komme alene eller sammen med en, du kender - en ven, veninde, partner eller et familiemedlem.
Der kræves ingen forudsætninger blot nysgerrighed og lyst til at lære.
Der er et begrænset antal pladser, så vi kan bevare den rolige og nærværende stemning.
Bemærk:
Workshoppen er til privat brug og udgør ikke en professionel uddannelse eller certificering i behandling. Det du lærer er tænkt som enkle og brugbare redskaber til dine nærmeste derhjemme.
